18X Sport fra Epic er en rigtig let og hurtig havkajak, men har stadig en forbavsende god stabilitet. Havkajakken er designet af Greg Barton (2x OL guldvinder i kajak og ingeniør). Hurtigheden opnås gennem et langt og smalt skrog med en meget lang vandlinie. Der er volumen nok i enderne til at løfte dem ud af bølgerne i stedet for at havkajakken går gennem bølgerne, selv om 18X ikke har så opadbøjede ender som mange andre havkajakker. Havkajakken er ret rund i bunden for at give lille våd overflade og dermed højere hastighed gennem vandet, men den har alligevel en rimelig bredde lige bag cockpittet for at give stabilitet. Den mere jævne volumenfordeling i hele havkajakkens længde i Epic kajakkerne gør faktisk, at den går mere jævnt i bølgerne uden at hugge kraftigt op og ned i modsø i forhold til havkajakker, hvor volumen er centreret omkring midten med mindre volumen i enderne. Har en havkajak meget volumen på midten og meget slanke ender, så viser studier på vandet, at den vil løfte sig højere og hugge dybere, når modbølger passerer under kajakken. I test i det amerikanske Sea Kayaker Magazine er Epic 18 en af de hurtigste havkajakker, de nogensinde har testet, men uden at havkajakken er vanskelig at holde balancen i. Efter vores mening finder du ikke nogen anden havkajak med et bedre forhold mellem hastighed og stabilitet. Cockpit og fodstøtte er konstrueret, så du kan arbejde optimalt med benene ligesom i en tur- eller kaproningskajak, men du har stadig mulighed for at spænde knæene ud under dækket og lave en grønlændervending. Ønsker du en hurtig havkajak til motion og deltagelse i løb, men uden at ødelægge dine muligheder for langtursroning og hyggeroning, så er 18X Sport et godt valg. Den er udstyret med Epics eget Trackmaster Plus ror, som giver bedre styring i bølger, og en dag-luge lige bag cockpittet, som er virkelig nem at åbne og lukke med en hånd.
Specifikationer
- Length: 18′ (5.48m)
- Width: 22″ (55.88 cm)
- Depth: 11.25″ (28.6 cm)
- Capacity: 380 lbs (173 kg)
- Bow – 23 gal. (87 L)
- Dayhatch – 9.5 gal. (36 L)
- Stern – 21.9 gal.(83 L)
Performance
- 43 lbs (19.5 Kg)
- Infusion grade foam core
- Composite hybrid of fiberglass, carbon fiber, and Kevlar
- Vacuum infused, heat-cured epoxy
- Black bow & stern
Ultra
- 39 lbs (17.5 Kg)
- Nomex honeycomb core
- Woven carbon and Kevlar fabric
- Vacuum bagged, heat-cured epoxy
- Red bow & stern






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.